Babysalmesang : Holdstart 18. januar 2023

Udforsk verden sammen med dit barn
– med musik, sang og leg 

Babysalmesang er for 0-12 måneder gamle børn og deres forældre. Gennem leg, musik og sang udforsker vi sanserne og rummet omkring os. Bagefter hygger vi i Sognehuset med kaffe og te. 

Forløbet afsluttes med en åben babysalmesang i kirken, hvor hele familien og alle andre interesserede er velkommen til at deltage.    
 

Næste holdstart

Holdstart for vinterholdet:                      18. januar 2023.
Sidste gang i forløbet forventes at være: 29. marts 2023.

Åben babysalmesang i kirken:                  Lørdag 25. marts kl. 11.00

Hvis der er mange tilmeldinger deles babyer og forældre i to hold:

Onsdage kl. 10.00 : Hold for juniorbabyer (0 - 6 mdr.)
Onsdage kl. 11.00 : Hold for seniorbabyer (6 - 12 mdr.)

Mødregrupper kan tilmelde sig på samme hold, angiv venligst ønsker i tilmeldingens bemærkningsfelt.

 

Generelt om babysalmesang

Underviser: Vanløse Kirkes organist og babysalmesangslærer Simone Fought.
Holdstart 3 gange årligt: januar, april og august/september
Tidspunkt:   Onsdage kl. 10.00 og kl. 11.00  
Sted: Vanløse Kirke
Varighed: 45 min. + efterfølgende hygge med kaffe og te
Holdstørrelse: ca. 12 
Pris for 10 gange : 300 kr.

 

Vi bliver ofte spurgt om...

Hvornår starter babysalmesangsholdene?

SVAR: Onsdag 18. januar 2023

Hvornår er sidste babysalmesang?

SVAR: Onsdag 29. marts 2023

Hvornår er der babysalmesangsopvisning for hele familien?

SVAR: Lørdag 25. marts 2022, kl. 11:00

Min baby og jeg er desværre blevet syge, hvad skal jeg gøre?

SVAR : Du skal ikke melde afbud, men blev hjemme for ikke at risikere at smitte andre...God bedring ;-)

Normalt går vi på holdet kl. 10, men må vi i dag komme kl. 11 i stedet for?

SVAR: I er velkommen til at prøve, dog kan I blive afvist, hvis der allerede er fuldt hus med 12 babyer!

Får vi penge tilbage, hvis vi ikke kan komme en/flere gange, f.eks. pga. sygdom, ferie eller lign.?

SVAR : Nej, desværre - men du er velkommen til at prøve at møde op på et andet hold, HVIS der er plads!

Hvad nu hvis underviseren bliver syg?

SVAR : Skulle underviseren blive syg, så erstattes de tabte gange ved, at der oprettes ekstra babysalmesangs onsdage i forlængelse af det normale forløb.

Jeg ved allerede nu, at min baby og jeg kan desværre kun komme f.eks. 5 ud af de 10 gange?

SVAR : Det kan godt lade sig gøre. Kontakt kirkekontoret, hvor du så kan betale 5 x 30 kr. for de 5 gange.

 

Tilmelding

Babysalmesang opstart 18. januar 2023 -  Tilmelding her:  https://forms.churchdesk.com/f/sEEeZg4GZS

Undervisningsvideo

I videoen nedenfor, får du en forsmag på vores babysalmesangsforløb med tidligere underviser Freja Lockenwitz. Du kan også bruge den til at synge med dit barn hjemme i stuen. 

Se flere videoer fra vores Babysalmesangsforløb på kirkens Youtube kanal.


 

   Babysalmesang