Dåb i Vanløse Kirke

I forbindelse med graviditet og fødsel melder der sig også tanker om dåb/ikke dåb. Præsterne  stiller sig gerne til rådighed for en samtale, så eventuelle spørgsmål kan blive afklaret.

I Vanløse Kirke er det muligt at få sit barn døbt ved søndagsgudstjenesterne kl. 10.30 og ved særlige dåbsgudstjenster, som ligger den første lørdag i måneden kl. 11 (med undtagelse af maj).

Når I har besluttet jer for dåb, henvender I jer i god tid til kirkekontoret. Vi skal bruge følgende oplysninger:

    • Barnets navn og personnummer
    • Navn, telefonnr. og e-mail på en af jer forældre (med forældremyndighed)
    • Ønsket dåbsdato
    • Forventet antal gæster (bare et cirka-tal af hensyn til planlægningen)
    • Navn og adresse på faddere (på skrift/mail) inden dåben og besked om hvem som bærer barnet. Der skal være min. 2 og max. 5 faddere (inkl. gudmor/gudfar). Fadderne skal være døbt ved en kristen dåb samt være over konfirmationsalderen.

Kirkekontoret bekræfter aftalen og oplyser hvilken præst, der har dåben den pågældende dag. I skal  selv kontakte præsten for en samtale forud for dåben. Det sker ved henvendelse til den pågældende præst 1-2 uger før den aftale dåbsdato.

Læs mere om dåb i folkekirken:

Dåb i den danske folkekirke

Valg af dåbssamler